Viser opslag med etiketten mandler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mandler. Vis alle opslag

tirsdag den 15. oktober 2013

Lækre Cookies fra CookieCrumble

Forleden bagte jeg disse lækre cookies, som jeg fandt hos krissers-cookiecrumble.blogspot.dk. De er rigtig gode - sprøde og bløde på samme tid, og så er de fyldt med chokolade og mandler, mums!
Kristine havde brugt både sukker og farin i sin opskrift, men det havde jeg ikke, så jeg brugte rørsukker i stedet. 

Cookies
24 stk

1 æg
100 g smør
180 g hvedemel
½ tsk bagepulver
1 knsp salt
150 g  rørsukker
2 tsk vanillesukker
100 g hakkede mandler
200 g mørk grofthakket chokolade

Pisk æg og smør sammen. Bland hvedemel, bagepulver, salt, farin, sukker og vanillesukker sammen i en skål og sigt det ned i skålen med smør og æg. Hak mandler og chokolade groft og vend det i småkagedej til sidst. 

Del dejen i to lige store dele og rul dem til pølser i 3 centimeters tykkelse. Pak dem ind og stil dem på køl i 1 time. Jeg fordelte dejen på bagepapir og rullede pølserne inden i bagepapiret. På den måde slap jeg for klistrede fingre.

Tag pølserne ud og skær 1½-2 centimeters tykke skiver, som placeres på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag kagerne ved 200 grader C i cirka 10 minutter, eller indtil de er gyldne i kant og top. Lad småkagerne køle af på rist - og spis dem :-)

Æg og smør er pisket sammen

De tørre ingredienser sigtes i

Dejen samles

og rulles til pølser i bagepapir

Efter en halv time på køl skæres dejen i skiver

Nybagte og velduftende




tirsdag den 8. oktober 2013

Æble crumble kage

Søndag aften havde vi lyst til lidt lækkert og da vi stadig har masser af æbler faldt valget på en æble crumble kage.

Æble crumble kage

Jeg lavede to portioner i to små skåle. Jeg brugte opskriften på crumletoppen herfra, fire æbler blevet skåret i tern og vendt med lidt mel og kanelsukker. Et lille drys rå lakrids ovenpå æblerne, derefter crumble og lidt hakkede mandler på toppen.
Kagerne blev bagt i 25 minutter ved 200 grader C.

Vi spiste dem lune med lidt skyr på toppen. Mums, nemt og hurtigt!


Æbletern vendt med mel og kanelsukker

Lakridsdrys

Crumble og mandler

Klar til at blive spist :-)

mandag den 30. september 2013

Endnu flere kager med æbler

Jeg har stadig en del æbler på mine æbletræer og da de nødig skulle gå til spilde, bliver jeg jo nødt at bage nogle flere kager med æbler i ;-)

Jeg har netop bagt disse små æblekager, som blev rigtig gode. Men hvordan kan de næste blive andet med mandler, kanel, æbler og marcipan?

Mini æblekager
12 stk

2 æg
125 g rørsukker
1 tsk vanillesukker
50 g revet marcipan
Revet skal fra en 1/2 citron
100 g smeltet smør
125 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk kardemomme
 1 knivspidt salt
10 "riv" muskatnød
3-4 æbler, skrællet og i tern
Mandelsplitter
Kanelsukker

Pisk æg, vanille og sukker til det er cremet og luftigt. Rør det smeltede smør, marcipanen og citronskallen i æggemassen. Bland melet med krydderierne og sigt det ned i dejen. Vend forsigtig sammen med en dejskraber.
Fordel dejen i formene (jeg brugte silikone muffinsforme). Fordel æblestykkerne oven på kagerne, strø mandelsplitter og kanelsukker over.

Bages ved 170 grader C i cirka 20-25 minutter.







søndag den 4. november 2012

Ris á l'amande

Ris á l'amande er absolut en af mine favorit desserter og med mindre end to måneder til jul, er det jo ikke for tidligt at starte med at spise ris ala mande ;)

Den opskrift jeg altid bruger er fra Morten Heibergs "Fristelser" - kun med små ændringer.

Ris á l'amande
5-6 personer eller 1 julenisse

1 L sødmælk
125 g grødris
1 stang vanille
30 g rørsukker
50-60 g smuttede, hakkede mandler
2 1/2 dl piskefløde
 



Kog halvdelen af mælken op og tilsæt risene. Kog op igen.


Tilsæt sukker og vanille sammen med resten af mælken.


 Kog videre i ca. 40-45 minutter til grøden bliver fast.


Sættes på køl natten over.

De hakkede mandler og den letpiskede fløden vendes i den kolde grød.



Serveres med lun kirsebærsauce - og nydes.

Glædelig (for)jul

lørdag den 20. oktober 2012

Chokolade cookies

Til Den Store Bagedag i torsdag havde jeg mine drenge med i køkkenet. Jeg syntes, at det er så hyggeligt at have dem med, og det gør de heldigvis også :)

Vi bagte blandt andet disse lækre chokolade cookies.





Original opskriften er fra en af Karolines kogebøger.

Chokolade cookies
25 stk.

75 g blødt smør
150 g brun farin

1 æg
150 g hvedemel
1 tsk vanillesukker
½ tsk natron
½ tsk fint salt
100 g grofthakket mørk chokolade (ca. 50% kakao)
50 g grofthakket nødder eller mandler

Rør smør og farin godt sammen. Rør ægget i. Bland hvedemel sammen med vanillesukker, natron og salt og vend det i smørblandingen. Tilsæt chokolade og nøddekerner. 
Sæt med 2 skeer dejen i valnøddestore toppe på en plade med bagepapir. Tryk dem lidt flade. 

Bag kagerne ved 175 grader C i cirka 8-9 minutter.