Til Den Store Bagedag i torsdag havde jeg mine drenge med i køkkenet. Jeg syntes, at det er så hyggeligt at have dem med, og det gør de heldigvis også :)
Vi bagte blandt andet disse lækre chokolade cookies.
Original opskriften er fra en af Karolines kogebøger.
Chokolade cookies
25 stk.
75 g blødt smør
150 g brun farin
1 æg
150 g hvedemel
1 tsk vanillesukker
½ tsk natron
½ tsk fint salt
100 g grofthakket mørk chokolade (ca. 50% kakao)
50 g grofthakket nødder eller mandler
Rør smør og farin godt sammen. Rør ægget i. Bland hvedemel sammen med vanillesukker, natron og salt
og vend det i smørblandingen. Tilsæt chokolade og nøddekerner.
Sæt med 2 skeer dejen i valnøddestore toppe på en plade med bagepapir. Tryk dem lidt flade.
Bag kagerne ved 175 grader C i cirka 8-9 minutter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar