Viser opslag med etiketten flødeboller. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten flødeboller. Vis alle opslag

lørdag den 14. september 2013

Fødselsdag

I går var det min fødselsdag - og en halvrund en af slagsen. Jeg havde inviteret 10 af vores skønne venner til middag. Til dessert havde jeg (naturligvis) lavet en masse lækkerier..... måske endda også alt for mange!?
Jeg fik desværre ikke taget billeder af det hele, for aftenen fløj afsted.

Vi fik følgende til desserten:
Is med lakrids og hertil brombærkompot
Panna cotta med jordbærtop og pufsukker
Lagkage ala bryllupskage
Chokoladekage med solbærmousse
Flødeboller med hindbærskum
Cupcakes med hindbær og hvid chokolade
Mini cupcakes med chokolade



Lagkage ala bryllupskage

Lækre bunde med chokoladeganache og hindbærmousse

Svampet chokoladekage med solbærmousse


Små skæve flødeboller med frysetørret hindbær på toppen



Lækkert, lyserødt hindbærskum

Rester - efter at alle venner, familie og naboer også havde fået!!



søndag den 29. juli 2012

Flødeboller

Min søster har igen været på "arbejdsweekend" i KageKonensKøkken :) Vi nåede at lave en masse lækkerier blandt andet hjemmelavede flødeboller, som slår de købte med flere længder.



Flødeboller (16 stk.)

Bund:
250 g marcipan

Skum:
150 g sukker
1/2 dl vand
1 tsk vanillesukker
75 g past. æggehvider

Overtræk:
Chokolade
Pynt

Marcipanen skæres i skiver (ca. 3-4 mm i tykkelsen) og bages ved 180 grader C i ca. 5-8 minutter til de er let gyldne i kanten.

Mens bundene er i ovnen koges sukker, vanillesukker og vand sammen i en gryde til massen har en temperatur på 121 grader. Det tager ca. 5 minutter. Undgå at røre for meget i blandingen, mens sukkeret smelter.

Æggehviderne piskes let til de er skummende og den varme sukkermasses hældes langsomt i. Massen skal nu piskes ved mellem hastighed i 15 minutter til skummet er fast og danner små toppe.

Skummet sprøjtes på bundene og tørres i ovnen ved 180 grader C. i ca. 3-5 minutter til de er faste - de må ikke bliver gyldne!

Smelt chokoladen over vandbad og overhæld flødebollerne med chokoladen. Pynt efter lyst, og sæt dem i køleskabet til chokoladen er stivnet.

Skummet sprøjtes på bundene

De færdig bagte flødeboller
Flødebollerne overhældes med lækker mørk chokolade

Færdige og klar til at blive spist
Tak for hjælpen, søs ;)