fredag den 27. juli 2012

Cupcakes med hindbær og hvid chokolade

Disse cupcakes er meget lækre - og samtidig nemme at lave. De er friske, sommerlige og søde på en gang.




Cupcakes med hindbær og hvid chokolade

150 g blødt smør
150 g rørsukker
Korn af 1/2 stg. vanille
3 store æg
150 g hvedemel
2 tsk bagepulver
100 g hakket hvid chokolade
125 g hindbær (friske er bedst, men frosne kan også bruges)

Pisk smør, sukker og vanille til det har en tyk og cremet konsistens. Pisk æggene i et ad gangen, og pisk herudover 3-4 minutter.
Bland mel og bagepulver, sigt og vend i æggeblandingen sammen med chokolade og hindbær.

Dejen fordeles i papirmuffinsforme og bages i en 200 grader C varm ovn i ca. 15-20 minutter.


På billedet har jeg pyntet kagen med cream cheese frosting, et hindbær samt lidt knust frysetørret hindbær.

Enjoy :)

2 kommentarer:

  1. Hej Marianne.. hvor mange muffins får du ud af den her opskrift? hilsen Heidi

    SvarSlet
  2. Hej Heidi.

    Jeg får omkring 15 cupcakes ud af portionen. De er rigtig gode - en rigtig "tøsekage" :)

    God fornøjelse

    Marianne

    SvarSlet