fredag den 7. juni 2013

Jordbærlagkage

Til fødselsdagen i lørdags havde jeg lavet en lagkage med lækre danske jordbær, fløde og svampede bunde med marcipan i.
I skal naturligvis ikke snydes for opskriften.

Jordbærlagkage
til mange

Bunde:
6 æg
375 g sukker
4,5 tsk bagepulver
3 tsk vanillesukker
 3 dl mælk
450 g mel
75 g smeltet smør
75 g revet marcipan

Æg og sukker piskes luftigt. Mel, bagepulver og vanillesukker blandes sammen i en anden skål.
Smør og marcipan blandes i æggemassen. Melblanding røres forsigtig i æggemassen, skiftevis med mælken.
Dejen deles i tre og hver bund bages i en springform (26 cm i diameter).
Bundene bages ved 200 grader C i cirka 10-12 minutter. Afkøles på en rist.

Jordbærcreme:
500 g jordbær fra frost
3 spsk sukker
1 stang vanille
5 blade husblas
1/2 L piskefløde

Udblød husblas i rigeligt kold vand. Giv jordbær, sukker og vanille et kort opkog i en gryde. Tag gryden af varmen, og smelt husblasen her i.
Lad jordbærblandingen køle helt af.

Pisk fløden og vend den sammen med den kolde jordbærmassen.

Fordel jordbærcremen på bundene og læg skiver af friske jordbær ovenpå. Pynt og servér








Ingen kommentarer:

Send en kommentar