Mens jeg har gået sygemeldt, har jeg pint mig selv med at kigge i masser af kagebøger. I bogen "One more slice" af Leila Lindholm fandt jeg opskriften på denne brownie og har glædet mig til at bage den.
I går fik jeg en hjælpende hånd og fik den endelig bakset sammen. Det er en meget intens kage, så den skal nydes i små stykker.
Rocky Road Brownies
24 stk
350 g blødt smør
6 dl sukker
6 æg
3 dl kakao
1 dl lys sirup
1 knsp salt
3 dl mel
Pisk smør og sukker til det er lyst og cremet. Rør kakao, sirup og saltet i.
Rør æggene i - et ad gangen og vend tilsidst melet i dejen.
Læg bagepapir i en bradepande og fordel dejen her i. Bag kagen ved 175 grader C i cirka 30-35 minutter.
Lad kagen køle helt af inden den pyntes.
Fudgeglasur
3 dl piskefløde
1 dl mælk
1 dl lys sirup
400 g mørk chokolade
Rocky Road topping
1/2 pose Dumle karameller (deles i tre)
1 dl pistacienødder
2 dl salte peanuts
2 håndfulde mini marshmalows
Kog fløde, mælk og sirup op. Tag gryden fra varmen og lad det køle nogle grader.
Hak chokolade fint og smelt den i flødeblandingen. Lad glasuren tykne lidt inden fordeles på kagen. Drys med Rocky Road topping og lad kagen stå koldt til glasuren er stivnet.
Kan med fordel laves dagen inden den skal spises.
Den ser mere end lækker ud! Den skal prøves.
SvarSletTak, Bettina :-) Den er også lækker - i små doser ;-) Har du fået den bagt?
SletMarianne
Den ser bare syndig og lækker ud, så den skal prøves, men hvor stor en bradepande er portionen til? Sådan en stor en til der fylder hele ovnen eller en af de lidt mindre man ofte bruger (som kan købes med plastlåg til)? På forhånd tak for svar.
SvarSletJane
Hej Jane
SletBeklager det alt for sene svar. Der har været en fejl på bloggen, så jeg har desværre ikke modtaget din kommentar før nu :-(
Jeg brugte en lille bradepande - sådan en man kan købe med låg :-) Mon du har prøvet at bage den allerede?
Marianne