fredag den 23. marts 2012

Trylleri

Rundt om i blogland er jeg flere steder stødt på hjemmelavet creme karamel lavet med én eneste ingrediens - nemlig kondenseret mælk. Efter ganske få overvejelser har jeg nu også kastet mig ud i det.

Opskriften er meget simpel. En dåse kondenseret mælk kommes i en gryde og dækkes med vand. Når vandet koger, skrues ned - og dåsen skal nu stå og simre i 3 timer på komfuret. Efter de 3 timer tages dåsen op, stilles til afkøling i mindst en time - og VOILA! du har nu en lækker cremet karamel a la “Dulce de leche”.

Eneste vigtige "regel": hold øje med at dåsen hele tiden er dækket med vand, ellers eksploderer den!!

Hvad mon dåsen gemmer?


Den gemte på den lækreste karamel, som nu er "tryllet" væk :)

Glæder mig til at eksperimentere med karamellen sammen med en flok cupcakes....... eller pandekager..... eller is.... eller....... !?


NOTE: man kan med fordel koge flere dåser ad gangen!

4 kommentarer:

  1. Hvor længe kan det holde sig, hvis det laves på denne måde søde Marianne?:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmm..... Indrømmet - det er aldrig nået at blive ret gammelt herhjemme :-) Men et par uger i køleskabet vil jeg gætte på.

      God fornøjelse.

      Marianne

      Slet
    2. Tak...tror nu heller ikke det vil skulle holde sig så længe herhjemme;-) Nu har jeg købt en dåse...så må det prøves

      Slet
    3. Glæder mig til at høre om du kan lide det :-)

      Slet