torsdag den 22. marts 2012

Cupcakes med blåbær og hvid chokolade



Blondinen på taget havde forleden dag et oplæg, som handlede om at finde den perfekte opskrift på cupcakes med blåbær. En opskrift, hvor dejen ikke bliver farvet helt lilla eller hvor alle bærerene ligger sig i bunden af formen.

Hun skriver, at hun har fundet en opskrift, som er tæt på at være perfekt - så den måtte afprøves.


Cupcakes med blåbær og hvid chokolade

200 g blødt smør
200 g rørsukker
1 spsk. vanillesukker
4 æg
5 dl mel
2 tsk. bagepulver
100g hakket hvid chokolade
100g frosne blåbær
Rør smør, sukker og vanillesukker blødt. Pisk æggene i et ad gangen. Sigt mel og bagepulver, og rør det forsigtigt i dejen sammen med chokolade og blåbær.
Fordel dejen i muffinsforme (jeg fik 16 stk. ud portionen) og bag dem ved 175 grader C i ca. 25 minutter.



Lækre blåbær og små stykker hvid chokolade

Jeg må give Blondinen ret - opskriften er god. Kagerne er lækre og svampede, og med en syrlighed fra bærerne og sødme fra den hvide chokolade. Det er en opskrift, som godt kan tåle en gentagelse... eller to :) Næste gang vil jeg putte lidt flere bær i - og måske lidt citronskal.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar