tirsdag den 23. april 2013

Kokossnitter

En af mine yndlings kager fra bageren er en snitte med kokos og kakao - men endnu bedre er det naturligvis, når man kan bage den selv.
Jeg har fundet en opskrift her fundet hos Maden i mit liv, og den er rigtig god :)


Kokossnitter
20-25 stk.

Mørdej:
500 g hvedemel
165 g flormelis
330 g koldt smør
1 æg

Kom mel og flormelis i en skål. Smuldr smørret heri og tilsæt ægget. Rør godt rundt.
Ælt dejen til den lige netop hænger godt sammen og tryk den ud i en bradepande beklædt med bagepapir.
Sæt bradepanden i ovnen ved 230º C og bag bunden i 6-8 min.
Stil bunden til afkøling.

Kokosmasse: 250 gr. kokosmel
330 gr. sukker
4 æggehvider
50 gr. kakaopulver
2 gr. hjortetakssalt
1/2 dl. vand

Kokos, sukker, æggehvider, hjortetaksalt, kakao og vand kommes i en gryde. Det røres sammen til en grødet masse under svag varme. Pas på at det ikke brænder på!

Hindbærmarmalade
evt. chokolade

Hindbærmarmelade smøres på den afkølede mørdejsbund og kokosmassen fordeles ovenpå.
Kagen sættes i ovnen igen og bages videre ved 190-200º C i cirka 25 minutter.

Afkøl kage på en bagerist og skær den ud i små snitter. Ønsker du en "luksus udgave" kan kanterne på snitten dyppes i smeltet chokolade.


Hindbærmarmeladen fordeles på den afkølede bund


Kokosmassen



 Klar til at blive spist ;)



Luksus udgaven med chokolade på siderne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar