torsdag den 14. marts 2013

Bounty cupcakes

På kraftig opfordring fra min yngste søn gik jeg i køkkenet i går for at bage en portion cupcakes. Jeg har haft lyst til at afprøve en opskrift fra Leila Lindholm på Bounty cupcakes.

Jeg var ikke selv helt vildt begejstret for resultatet, de var for kompakte til min smag, men mine "testpersoner" var  glade og tilfredse :)

Bounty cupcakes
12 stk

100 g kokosmel
100 g mørk chokolade
2 æg
150 g sukker
1 1/2 tsk vanillesukker
250 g hvedemel
1 nip salt
100 g smør
3/4 dl kokosmælk
2 1/2 spsk kakao
1 1/2 spsk kold kaffe
1 1/2 tsk Malibu
3 Bounty chokoladebarer

Rist kokosmelet gyldent på en tør pande. Hak chokoladen groft og smelt den over vandbad.
Pisk æg, sukker og vanille til det bliver hvidt og skummende.
Rør hvedemel, bagepulver og salt sammen, og vend det i æggemassen.
Tilsæt den smeltede chokolade, kokosmel, kakao, kaffe og Malibu.

Fordel dejen i 12 muffinsforme og stik 1/3 af en Bounty ned i hver cupcake.

Bag kagerne ved 175 grader C i ca. 12 minutter. Lad dem køle af på en rist.

Bounty cremeglasur

250 g mørk chokolade
1 1/2 dl piskefløde
2 spsk lys sirup
1 nip havsalt
1 spsk blødt smør
100 g flødeost

Hak chokoladen fint i en blender.
Kog fløde, sirup og salt, og hæld det over chokoladen, imens du rører i det. Tilsæt smør og ost, og kør det i blenderen på "pulse-funktionen". Vær forsigtig! Glasuren skal kun lige samle sig. Hvis du blender for længe, kan den ske at skille.

Lad glasuren køle en times tid, inden den fordeles på kagerne.



vigtige ingredienser


vigtige ingredienser



Blande blande





Fløden hældes over chokoladen



Det færdige resultat

Ingen kommentarer:

Send en kommentar