søndag den 30. december 2012

Risalamandekage

Jeg har fået denne opskrift af min gode ven Jonas, som var så modig at lave den til dessert juleaften i stedet for den traditionelle ris á l'amande.

Jeg lavede den forleden dag, hvor vi havde madklub med juletema. Jeg kunne aldrig drømme om at droppe ris á l'amanden til fordel for denne kage, men jeg er også meget glad for vores tradionelle juledessert. Kagen er et frisk - og anderledes - pust til julemenuen.

Risalamandekage

Citron-mandel-bund
125 g blødt smør
50 g sukker
Kornene fra 1/2 stang vanille
50 g mel
50 g mandelmel
1 spsk. æggeblomme
Revet skal fra 1 citron

Det hele vejes af og æltes sammen. Lægges på køl i et par timer.
Presses ud i en 26 cm springform og bages ved 200 grader C i ca. 15 minutter.

Risalamande-mousse
500 g kold risengrød
3 blade
100 g revet marcipan
250 g flødeskum
50 g hakkede mandler

Husblassen lægges i blød i koldt vand. Risengrøden røres blød og vendes sammen med mandler og marcipan. Husblassen smeltes og røres i. Flødeskummet vendes i blandingen til sidst.
Risalamandemoussen hældes op i den afkølede springform med citronmandelbunden og sættes på køl.

Kirsebærgele
2 dl kirsebærsauce (uden bær)
4 blade husblas

Husblassen lægges i blød i koldt vand. Kirsebærsaucen lunes og husblassen smeltes heri.
Geléen hældes på den afkølede kage.

Kage skal stå på køl mindst 3 timer inden servering - og gerne til næste dag.







Min gelé blev desværre meget lyst,  fordi jeg blendede kirsebærsaucen - og der derved kom for meget luft i. Men det ved jeg så til næste gang :)

4 kommentarer:

  1. Hejsa - tak for spændende opskrifter :-), vil forsøge mig med denne "kage", men der står ikke hvor meget citron der skal i citronmandelbunden :-) Hilsen Tove

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tove

      Nej, det kan jeg da godt se, at jeg har glemt at skrive ind. Jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske det, da det er et år siden, jeg lavede kagen. Jeg spørger lige min gode ven, Jonas - og skrive det ind bagefter.

      Tak fordi du kiggede forbi - og god bagelyst

      Marianne

      Slet
  2. I opskriften har KageKonen skrevet: 'Revet skal fra 1 citron'. Det er præcist nok til mig, og formentlig meget passende.

    Jeg er lidt interesseret i hvad dit 'drys' består af. Farven på dine fotos kunne antyde at der er pistacienødder i. Er der mon det?

    Mvh.
    Leif

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Leif
      Du har helt ret - der er pistacienødder (usaltede), jeg har brugt som drys.
      Jeg forsøgte at kamuflere den lidt for lyse gele 😉 Hvis du kaster dig ud i at lave kagen, så lade være med at blende geléen
      Tak fordi du kiggede forbi.

      Slet