Alle KageKonens opskrifter

onsdag den 2. april 2014

Belgiske vafler

Forleden blev jeg fristet over evne på en indkøbstur i Lidl, og jeg kom derfor hjem med et vaffeljern til belgiske vafler. Det er naturligvis taget i brug - og er blevet godkendt af både store og små.




Belgiske vafler
12 stk
100 g smør
2 æg
75 g sukker
Kornene fra en stang vanille
250 g mel
1 tsk bagepulver
2 1/2 dl mælk
Smelt smørret. Pisk æggene grundigt, så de skummer. Tilsæt sukker og vanille, og rør det godt sammen. Tilsæt det smeltede smør - og rør igen. Bland melet og bagepulver, rør det i ved laveste hastighed skiftevis med mælken. Lad evt. dejen hvile i en halv times tid i køleskabet.
Varm vaffeljernet op og bag vaflerne cirka 6-7 minutter - til de er gyldne. Læg dem på en bagerist, så de ikke blive bløde.
Spis - og nyd!

Dejen som er tykkere end almindelig vaffeldej

Det nye legetøj :-)


Nybagte vafler med is og hjemmelavet marmelade

Ingen kommentarer:

Send en kommentar