mandag den 10. marts 2014

Koldhævede müsliboller

Ind i mellem må kagerne udskiftes med et lidt sundere alternativ. Disse müsliboller kunne være en mulighed.
Selv min mand blev imponeret over, hvor lækre de var :-)

Koldhævede müsliboller
12 stk.

300 g müsli (jeg brugte en hjemmelavet müsli med 5-gryns blanding, græskarkerner, kokosmel, mandler, hørfrø, gojibær og abrikoser)
1/2 L kogende vand
10 g gær
1 dl skyr
1 tsk agavesirup

1 tsk salt
200 g fuldkorns speltmel
Hvedemel
evt. rosiner

Hæld det kogende vand over müsli'en og lad den trække en halv times tid.
Rør gæren ud i blandingen, når denne er lunken. Tilsæt skyr, sirup, salt og fuldkornsmelet. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen til dejen har konsistens som tyk havregrød.
Lad dejen hæve i køleskabet natten over.

Dejen sættes med to skeer på en bageplade, sættes i en kold ovn og bages ved 200 grader C varmluft i cirka 20 minutter.

Afkøles på en rist - og nydes





Ingen kommentarer:

Send en kommentar