søndag den 2. december 2012

Chokoladeballade

Forleden kastede jeg mig ud i en chokoladeballadekage ala Anne au chocolat. Det er en meget intens og klæg chokoladekage - næsten uden mel.

Chokoladeballade

200 g god mørk chokolade
200 g smør
250 g sukker
5 æg, let sammenpisket
1 spsk mel

Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad. Tag skålen af varmen og rør sukker i. Køl lidt af og tilsæt æggene lidt ad gangen. Vend til sidst mel i.

Bages i en rund form (på cirka 22 cm i diameter) 25 minutter ved 180 grader.

Kagen skal føles lidt ubagt. Den skal have et døgns tid til at sætte sig.
Opbevares i køleskabet.







Chokoladeballade med frugt "on the side"


Ingen kommentarer:

Send en kommentar