lørdag den 27. oktober 2012

Snickerskage

For længe siden så jeg, at Hanne K havde bagt en ret heftig kage - Snickerskagen og i torsdags bestemte jeg mig for at gøre hende kunsten efter.  
Kagen er kun for seriøse kagespisere ;)



Snickerskage
Lille bradepande

Bund
200 g blødt smør
4 dl sukker
3 æg
4 dl mel
1,5 tsk. bagepulver
1 pose saltede peanuts (230 g)

Pisk smør og sukker godt. Tilsæt æg et ad gangen og pisk godt hver gang.
Bland mel og bagepulver og vend i blandingen.
Fordel i en lille bradepande beklædt med bagepapir.


Den ubagte bund

Fordel peanuts over.





Bag ved 200 grader i ca. 20-30 minutter.

Karamel
1,5 dl fløde
1,5 dl sirup
Korn fra en stang vanille
75 g smør
3 dl sukker
3 spsk kakao

Ingredienserne til karamellen bringes i kog og simrer ca. 8-10 minutter til den begynder at tykne.


karamelmassen koges sammen

Prik lidt huller i den varme kagebund og fordel karamellen over kagen, mens den stadig er varm.


Prik hullet i kagen


Hæld den varme karamelmasse over

Lad den kagen helt af.

Chokoladeovertræk
250 g chokolade

Smeltes over vandbad.
Fordel den smeltet chokolade ovenpå kagen. Lad den stivne helt, før kagen skæres ud.

Bunden bliver mere fugtig og kompakt, hvis kagen får lov at sætte sig til dagen efter.






7 kommentarer:

  1. Din opskrift, min smagsløg!;)
    Min smagsløg siger "lækkert"

    SvarSlet
    Svar
    1. Beklager det alt for sene svar. Der har været en fejl på bloggen, så jeg har desværre ikke modtaget din kommentar før nu :-(
      Tak for kommentaren :-)

      Marianne

      Slet
  2. Hvor er den flot. Det ser rigtig lækkert ud. Hvor mange stykker i almindelig størrelse kommer der ud af sådan en portion? Jeg skal lave nogle "kuvertkager" til ca. 40 personer ....
    Og så skal jeg også lige høre: Det er korrekt, når du skriver, at det skal være SALTEDE peanuts, ikk'?
    Tak for en rigtig inspirerende blog! Du laver nogle rigtig, rigtig fine ting!
    Mvh Mia

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mia

      Tak for de søde ord.
      Jeg ville lave dobbeltportion (til en stor bradepande) til 40 personer. Det er helt rigtigt, at det er saltede peanuts, der skal i ;-)

      God fornøjelse

      Marianne

      Slet