Et alternativ til den traditionelle brownie. Denne version er mere kageagtig, den indeholder nødder og har den lækreste creme på toppen. Det er en opskrift, der fortjener at blive afprøvet!
Brownie med chokoladecreme
5 æg
500 g sukker
125 g hvedemel
100 g kakao
250 g smeltet smør
50 g hakkede nødder (jeg brugte usaltede pistacenødder og mandler)
50 g hakket mørkt chokolade
Pisk æg og sukker til det er let og luftigt. Tilsæt mel og kakao, og pisk til alle ingredienserne er blandet godt sammen. Hæld det smeltede smør i og bland godt igennem. Fordel til sidst nødder og chokolade i dejen med håndkraft.
Dejen fordeles i en bageform på ca. 25x30 cm (beklædt med bagepapir), og bages ved 170 grad C i ca. 30-35 minutter. Toppen skal være fast, men kagen skal stadig være blød i midten.
Lad den afkøle helt.
Creme
200 g siet flormelis
75 g blødt smør
30 g siet kakao
200 g koldt flødeost
Rør flormelis, smør og kakao sammen i en røremaskine for middellav hastighed - til det er godt og blandet. Tilsæt flødeosten ad én gang og kør til den er helt indarbejdet. Skru op på middelhøj hastighed. Fortsæt med at røre, til glasuren er let og luftig, mindst 5 minutter.
Smør glasuren oven på brownien, når den er helt kold. Pynt efter smag og behag
Jeg er sikker på, at siden i min kagebog, hvor denne opskrift er, vil blive en af dem med mel og fedtpletter på - for den skal bages igen og igen.
Du har gjort det igen - mums mums mums:)
SvarSlet:)
SvarSletFantastisk opskrift!!! Hvilken Hummingbird bog er opskriften fra? Vil nemlig gerne købe en af deres bøger ved bare ikke hvilken...
SvarSletBeklager det alt for sene svar. Der har været en fejl på bloggen, så jeg har desværre ikke modtaget din kommentar før nu :-(
SletOpskriften er fra den første bog - den der hedder Humming Bird Bakery kagebog. God fornøjelse
Marianne
Man kan vel også lade være med at putte nødder i, kan man ikke? :)
SvarSletBeklager det alt for sene svar. Der har været en fejl på bloggen, så jeg har desværre ikke modtaget din kommentar før nu :-(
SletDu kan sagtens undlade nødderne - eller erstatte dem andre nødder.
God fornøjelse
Marianne