torsdag den 24. november 2011

Julebrownies med Baileys

Tirsdag aften var jeg inviteret til tøsehyggekomsammen, og var så heldig at få lov til at bage en kage til desserten :)  Jeg havde længe luret på en af kagerne i Amos "Den store julebagebog" - Julebrownies med Baileys. I får opskriften her:

Julebrownies med Baileys (ca. 24 stk.)
250 g hvedemel
200 g mørk chokolade
50 g blød nougat
200 g smør
250 g brun farin
4 æg
 ½ dl Baileys
1 tsk. kanel
2 tsk. vanillesukker
2 tsk. bagepulver

Pynt:
100 g hakkede nødder (jeg brugte hasselnøddel, mandler og usaltede pistacenødder)
75 g hakket mørk chokolade

1. Smelt chokolade, nougat og smør i en tykbundet gryde. Lad det køle lidt af og tilsæt Baileys.
2. Pisk æg og sukker luftigt, og vend det i chokolademassen.
3. Sigt mel, krydderier og bageoulver i dejen og vend det forsigtig sammen. Kom dejen i en smurt bradepande (22 x 30 cm). Jeg brugte bagepapir - og det fungerede fint.
4. Drys med hakkede nødder og chokolade inden kagen bages.

Bagetid: i opskriften står der ca. 45-50 min. ved 175 grad. Jeg bagte min kage i ca. 35 min. og alligevel syntes jeg, at den var lige tør nok. En anden gang vil jeg prøve at give den mindre!!


Den færdigbagte kage

Jeg syntes, at kagen havde en god og let krydret smag - og jeg vil gerne bage den en anden god gang, dog i kortere tid.

Det gode ved at have rester tilbage af en lidt for tør kage er, at man med god samvittighed kan forvandle dem til trøfler :)
Jeg blendede resterne med et par cupcakes fra fryseren, en klat god hindbærmarmelade, en sjat rom og kakao.

Mums... elsker trøfler :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar