mandag den 12. maj 2014

Mini muffins med rabarber og hvid chokolade

Det er sæson for rabarber og de smager fantastisk bagt ind i en kage. Jeg har lavet disse små muffins med rabarber og hvid chokolade. De passer lige til en mundfuld.

Mini muffins med rabarber og hvid chokolade
24 stk

150 g blødt smør
150 g rørsukker
Korn af 1/2 stg. vanille
3 store æg
150 g hvedemel
2 tsk bagepulver
100 g hakket hvid chokolade
125 g rabarber

Rabarberne renses og skæres i små stykker. Drys med 2 spsk sukker og lad dem står og trække i en time. 

Pisk smør, sukker og vanille til det har en tyk og cremet konsistens. Pisk æggene i et ad gangen, og pisk herudover 3-4 minutter.
Bland mel og bagepulver, sigt og vend i æggeblandingen sammen med chokolade og afdryppede rabarber.

Dejen fordeles i papirmuffinsforme og bages i en 200 grader C varm ovn i ca. 10-12 minutter.



De råsyltede rabarber



Klar til at blive spist

Ingen kommentarer:

Send en kommentar