onsdag den 20. november 2013

Regnbue muffins

Jeg fortsætter stilen med kager fyldt med farve. Ældste havde nemlig bestemt, at han ville dele regnbue muffins ud i klassen  på hans fødselsdag.

Det blev til disse farvestrålende små kager

Regnbue muffins
12 stk

175 g smør
200 g sukker
2 tsk vanillesukker
1/2 tsk salt
3 æg
350 g hvedemel
1/2 tsk bagepulver
1 1/2 dl mælk
Saft og skal fra 1/2 citron
6 forskellige pastafarver

Rør smør, sukker og vanillesukker godt sammen - til det er lyst og luftigt. Pisk æggene i et ad gangen. Rør sigtet mel, salt og bagepulver i dejen. Tilsæt mælken, sammen med lidt citronsaft og skal. 

Når dejen er rørt godt igennem deles dejen op i seks skåle. Hæld lidt pastafarve i hver skål og rør dejen godt igennem. Fordel 1-2 spsk af hver farve i muffin-formene. 

Bag dem ved 200 grader C i cirka 20-25 min. 


De små bagere

Alle regnbuens farver

En "klat" af hver farve fordelt i formene


Nybagte og farvestrålende


Stadig farvestrålende

Kagerne er meget neutrale i smagen - men de vakte stor jubel i 4.A :-)

7 kommentarer:

  1. Hvor er de flotte! Jeg har tænkt mig at bage en marengskage med bunde i alle muligefarver, og lagt sammen med flødeskum imellem! Det er til et kagebord til skolefesten i næste uge! :-)
    Kh Ulrika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det :-)
      Det lyder som en spændende kage. Kommer den på din blog? For den vil jeg glæde mig til at se.

      KH Marianne

      Slet
  2. hej nej hvor ser de gode ud
    dem skal jeg lave på søndag så jeg glæder mig til at smage dem :)

    SvarSlet
    Svar
    1. God bagelyst til dig. Jeg håber, at de falder i din smag :-)

      Marianne

      Slet
  3. kan man bruge frugtfarve??

    SvarSlet
  4. har du nogle gode sider med billige pastafarve ??

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mia

      Jeg tror godt, at du kan bruge frugtfarve, men farverne bliver nok ikke helt så klare. Jeg har købt mine pastafarver hos Kop & Kande, samt hos Specialkøbmanden. De koster omkring 35 kr stykket, men holder til MANGE kager.

      God fornøjelse med bagningen

      Marianne

      Slet